Log på underskriftrum
Log på Netbank
Søg

SPÆRRING ELLER INDSIGELSE BETALINGSKORT


Spærring af kort

Som kortholder er du ansvarlig for, at dit kort spærres straks efter, at du har opdaget en uretmæssig hævning.  Spær dit kort

Indsigelse

Hvis der med dit kort er hævet beløb på din konto, som du ikke vil vedkende dig, kan du gøre indsigelse og vi kan således forsøge at hjælpe dig med at få pengene tilbage. Du kan forvente svar på din henvendelse inden for 3 til 5 hverdage.

 

Du kan her se en oversigt over dine muligheder for indsigelse.  Læs her 

Inden du gør indsigelse 

Hvis du har bestilt og betalt en vare, som du ikke har modtaget eller som ikke stemmer overens med det du har bestilt, skal du selv prøve at løse sagen med forretningen inden du gør indsigelse. Husk i den forbindelse, at alt korrespondance skal gemmes. 

Sådan gør du
Før du kan gøre indsigelse, skal du have dit kortnummer, cpr.nr og NemID klar. Hvis dit kort er bortkommet/stjålet eller misbrugt, skal du sikre, at kortet er spærret inden du gør indsigelse.

Ved brug af nedennævnte link åbner et nyt skærmbillede, hvor du kan foretage din indsigelse digitalt. Her vil du skulle identificere dig med NemID og du vil blive guidet igennem processen.

Når din indsigelse er forhåndsgodkendt af Nets, vil beløbet blive indsat på din konto med forbehold for endelig godkendelse. Beløbet kan derfor senere blive hævet igen på din konto, hvis det viser sig, at indsigelsen er uberettiget. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at du i givet fald vil komme til at hæfte for sagens omkostninger jf. gældende prisliste.

Behandling af sagen kan strække sig over flere måneder, men når sagen er afsluttet, vil du modtage meddelelse om udfaldet.

Start din indsigelse her

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til udfyldelse af indsigelsen, kan du kontakte Nets Support på
tlf. 72 11 20 35 i tidsrum:

mandag - torsdag    8.30  - 16.30
fredag                        9.00  - 16.00

 

Få mere at vide om indsigelser: 
Kortholderindsigelse Dankort   
Kortholderindsigelse Visa/Dankort   
Kortholderindsigelse MasterCard 

 


 

Vi bruger cookies på denne hjemmeside.

Læs mere om cookies.

ACCEPTÉR COOKIES