MitID

NEW_iPhone_11_skygge

MitID er Danmarks nye digitale ID. Med det beviser du, hvem du er, på nettet – fx når du skal overføre penge i netbank eller logge på borger.dk.

Du kan bruge MitID til fx:

•Læse Digital Post fra det offentlige
•Logge ind i din netbank
•Kontakt til kommunen


Sådan får du MitID.

Der er forskellige måder at få MitID på. Men fælles er, at du skal bekræfte, hvem du er – så ingen andre kan udgive sig for at være dig. Du skal også vælge et bruger-ID - og beslutte, hvordan du vil bruge MitID, fx med MitID app eller -kodeviser.


Få MitID i Borgerservice

Du kan få MitID i Borgerservice, fx hvis du ikke har en telefon, du kan bruge.

Husk at bestille tid i Borgerservice og medbring gyldig legitimation


Få MitID med pas

Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i Borgerservice.


Hvordan fungerer MitID?

MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet
Du kan bruge MitID appen. Med et enkelt swipe kan du godkende eller logge ind med MitID på din smartphone eller tablet. Fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller logge ind på borger.dk. 

To alternativer
For dem, der ikke har mulighed for at bruge appen, findes der to alternativer: En MitID kodeviser eller en MitID kodeoplæser. Hvis du ikke har mulighed for at bruge appen, vil MitID kodeviser være et godt alternativ, mens MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn.

Du kan vælge, om du vil have MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser sendt med posten eller hente den i borgerservice. Når du har modtaget eller hentet MitID kodeviser eller -kodeoplæser, skal den aktiveres – så den tilknyttes dig.

I nedennævnte guide gennemgår vi trin for trin, hvordan man aktiverer MitID kodeviser og MitID kodeoplæser. Når du modtager din kodeviser eller kodeoplæser, medfølger også et brev, hvor der står, hvad du skal gøre.


Læs trin for trin guiden her.


Fem gode råd til at undgå svindel

Pas ALTID på dit MitID - udlever aldrig dit bruger-ID eller dine koder.. Det vil hverken offentlige myndigheder, banken, supporten eller andre bede dig om.


Hvad skal du gøre hvis du har udleveret dine MitID oplysninger?

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det. Kontakt Digitaliseringsstyrelsens hotline for identitetstyveri på tlf. 33 98 00 98.


Du kan læse mere om, hvordan du passer bedst muligt på dit MitID her.


Se også her hvordan du passer på MitID

click to play the video