Selvstændige skal selv huske at spare op til pensionsalderen

Selvstændige med egen virksomhed skal selv huske at spare op til fremtiden som pensionist.

Mange selvstændige har primært fokus på, at virksomheden har det godt, hvilket kan betyde, at der ikke løbende indbetales på pensionsordninger, som de fleste lønmodtagere gør.

Der kan være flere konsekvensen af manglende indbetaling på pensionsordninger, men den vigtigste for de fleste er, at indtægten i pensionsalderen kan blive væsentlig lavere end du er vant til, mens du arbejder.

Opsparing i virksomheden kan jo også være en form for pensionsopsparing, men vi anbefaler altid, at du spreder dine opsparinger ved at kombinere opsparing i virksomheden med opsparing på pensionsordninger. Årsagen hertil kan være mange, men både muligheden for at kreditorbeskytte opsparingen og skattefordelen ved spredningen, er åbenlyse fordele.

Det giver ofte mening at vente med at indbetale på pensionsordninger til sidst på året, når du har et overblik over årets resultat og likviditet. Netop nu er året 2022 ved at rinde ud, og derfor er det nu, du skal give din pensionsopsparing lidt ekstra opmærksomhed.

Har du brug for rådgivning omkring netop dine muligheder, så kontakt gerne Pensionschef Karen F. Lisvad på tlf. 87 79 79 88 eller mail kfl@spardjurs.dk.


Med venlig hilsen

Sparekassen Djursland