Nye kontonumre

Langå Sparekasse og Sparekassen Djursland har medio august indgået fusion. Umiddelbart burde det ikke påvirke dig, men desværre er der en række kunde i begge Sparekasser, som har samme kontonummer men med hvert sit registreringsnummer. Derfor er der behov for, at nogle kunder får et nyt kontonummer, så vi er helt sikre på, at der ikke sker sammenblanding af transaktioner.


Hvis du er en af de pågældende kunder, har du modtaget et brev med nærmere information i din eBoks og/eller netbank. 


Det nye kontonummer gælder fra den 12. november 2020. Der kan være enkelte ting du i den forbindelse selv skal ændre. 


Er du privatkunde:
Det er desværre ikke muligt for os, at ændre dit kontonummer alle steder hvor du anvender det. Er kontoen din Nemkonto, vil vi sørge for den nye også bliver din Nemkonto, men ellers skal vi bede dig ændre kontonummeret hos din arbejdsgiver eller andre, der anvender det. Derudover skal du eventuelt ændre det i MobilePay under konti og kort.

Er du erhvervskunde:
Er kontoen din Nemkonto, vil vi sørge for den nye også bliver din Nemkonto. Det nye kontonummer vil ligeledes automatisk blive ændret hos Nets på diverse aftaler så som FI-kreditor, dankortautomater, Betalingsservice m.m. Får du indbetalinger direkte ind på din konto i form af f.eks. huslejer, fakturabetaling eller andre manuelle indbetalinger, skal du selv ændre kontonummeret. Det samme kan være gældende i dit lønsystem og hos MobilePay.

Har du et betalingskort til kontoen, vil dette fortsat kunne anvendes.

Vi beklager de gener, som det eventuelt medfører. Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.