Nu kan vi snart få logo på facaden

Nu er vi snart klar til at flytte ind i vores nye lejemål på Århusvej 94 i Randers, og glæder os derfor rigtig meget til at få vores logo på facaden.

Huset vil fra start rumme vores nuværende Randers privatafdeling, som flytter fra Østervold, dele af vores erhvervsafdeling, og vores serviceafdeling for mindre privatkunder. Huset får derfor ca. 22-25 kolleger.

Vi får et energirigtigt hus, hvor der er tænkt bæredygtige løsninger overalt. Hertil kommer gode parkeringsforhold og en række ladestandere (CLEVER) til hybrid- og elbiler. Du kan derfor som kunde lade GRATIS, mens du er til møde Sparekassen. Spørg din rådgiver hvordan.
Huset indeholder mange og gode mødelokaler – inkl. faciliteter, så der bl.a. er mulighed for at holde ”gå hjem” møder med jer som enten privat- og erhvervskunde. 

Når vi er klar til at åbne - vil vi afholde en eller flere aktiviteter over de efterfølgende måneder – se mere på vores hjemmeside og på Facebook eller lyt med i lokalradioen til den tid.  


Vi glæder os til at byde dig velkommen, så kig endelig ind hvis du kommer på de kanter. Vi har kaffen klar.