"MAESTRO" på Glasmuseet Ebeltoft

Sparekassen Djursland og Sparinvest har indgået sponsoraftale med Glasmuseet i Ebeltoft.

Sparinvest bliver hovedsponsor for den kommende udstilling ”MAESTRO”, som åbnes i juni måned. En udstilling som Sparinvest og Glasmuseet glæder sig meget til at fremvise for museets gæster, da det er lykkedes at få ”The Maestro in the word of glass art” – den venetianske glaskunstner Lino Tagliapietra til at udstille i Ebeltoft.

Udstillingen vil bestå af et stort og varieret udvalg af Lino Tagliapietras betydeligste værker, fra enkeltstående skulpturer til større installationer med flere elementer. Udstillingen henvender sig til et bredt publikum, der forventes at blive begejstret og fortryllet af værkernes raffinerede mønstre og detaljerigdom. Samtidigt kan man fordybe sig i århundredgammel håndværkstraditioner i en nutidig kontekst. Udstillingen er åben fra den 12. juni og frem til 24. april 2022.

Sparekassen Djursland ønsker med sine sponsorater, at medvirke til et aktivt fritids- og kulturliv i Sparekassen markedsområde. Sponsoratet med Glasmuseet i Ebeltoft giver Sparekassen mulighed for at tilbyde sine garanter(kunder) bedre kendskab til, hvad der rører sig på den internationale glaskunstscene.

Sparekassens garanter(kunder) vil således i weekenden 25. – 26. september 2021 kunne få gratis adgang til Glasmuseet, og der vil – for dem, der er først til mølle – være mulighed for en guidet rundvisning på museet, hvor der bl.a. vil være mulighed for at høre nærmere om ovennævnte udstilling.

Jan Frandsen og formand for Glasmuseet Henning Kovsted samt vicedirektør Ole Bonde fra Sparekassen Djursland glæder sig til det fremtidige samarbejde.