Log på underskriftrum
Log på Netbank
Søg

NEMID - DIN ADGANG TIL DET DIGITALE DANMARK

NemID nøglekortNemID er din digitale signatur til brug på tværs af danske netbaserede tjenester. Med NemID kan du med én og samme signatur betjene dig selv hos det offentlige og hos de private virksomheder, der vælger at bruge NemID. Nets/DanID står bag NemID.

 

Oprettelse af NemID

Når du opretter NemID i Netbank første gang, skal du blot acceptere de vilkår, der knytter sig til digital signatur. Så behøver du kun at huske på ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal i netbank, ind på Borgerservice, Skat eller på en af de andre hjemmesider, som NemID giver adgang til.

 

 

 

NemID nøgleviser

NemID nøgleviser er et supplement til dit nøglekort. Nøgleviseren er lidt hurtigere i daglig brug i forhold til nøglekortet. Den er et tilbud til dig, der bruger mange nøgler.

 

Du kan købe en NemID nøgleviser på www.nets-danid.dk.

 

Hvad er en nøgleviser?

En nøgleviser er et ?elektronisk nøglekort? i form af et lille apparat med en knap og et display. Med en nøgleviser skaber du nøglen ved et tryk på en knap ? du taster nøglen ind efter bruger-id og adgangskode, ligesom når du bruger nøglekortet. Nøgleviseren er lidt hurtigere i daglig brug i forhold til nøglekortet.

 

Nøgleviseren er ligesom nøglekortet personligt og passer kun til dit NemID. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på den og opbevarer den et sikkert sted.

 

Smid ikke dit nøglekort væk

Du skal beholde dit nøglekort. Du får fx brug for det, hvis du mister nøgleviseren og skal spærre den. Derudover skal du bruge nøglekortet, hvis du vælger at købe en ny nøgleviser, når batteriet løber tør efter 3-4 år.

 

Når du benytter visse af de funktioner, der ligger i Selvbetjening her på siden, vil du også skulle bruge dit nøglekort. Det gælder fx, hvis du ændrer navn eller e-mail-adresse.

 

Pas på din nøgleviser

  • Nøgleviseren er personlig og skal opbevares utilgængeligt for andre.
  • Nøgleviseren må aldrig opbevares sammen med din adgangskode.
  • Mister du nøgleviseren, eller har du mistanke om misbrug, skal du straks spærre den.

Sådan logger du på NemID med din nøgleviser

Når du logger ind med NemID første gang efter bestilling af nøgleviseren, vil du se et link "Skift til nøgleviser" i det skærmbillede, hvor du kan indtaste nøglen fra nøglekortet.

 

Klik på linket for at aktivere nøgleviseren.

 

Billede til venstre er det login vi kender i dag, mens billedet til højre viser det login der kommer frem når en nøgleviser er tilknyttet et NemID. 
På nøgleviserens display står den kode, der skal tastes ind i feltet.

Vi bruger cookies på denne hjemmeside.

Læs mere om cookies.

ACCEPTÉR COOKIES