Sparekassen Djursland har fået nyt repræsentantskab

Sparekassen Djursland har nu gennemført valg til Sparekassens repræsentantskab for perioden 16. oktober 2020 til 31. december 2024.

Det nye repræsentantskab består af 60 garanter. Repræsentantskabets vigtigste opgave er at vælge bestyrelsen, godkende årsrapporten samt godkende eventuelle vedtægtsændringer.

Af de 60 medlemmer der er stemt ind, er der 13 nye medlemmer og 47 medlemmer der har modtaget genvalg. ”Vi er rigtig tilfredse med valget, da vi igen har fået et repræsentantskab der er alsidigt sammensat både ud fra et erhvervsmæssigt og et geografisk synspunkt”, udtaler direktør Peter Lading Sørensen.

Det samlede repræsentantskab pr. 16. oktober 2020 kan ses her.

Sparekassen Djursland ønsker alle tillykke med valget, og glæder sig til et godt samarbejde i de kommende fire år.