Nu må du modtage færre kontanter

Folketinget har netop vedtaget en skærpelse af kontantforbuddet som betyder, at du som erhvervsdrivende må modtage endnu færre kontanter. 


Fra 1. juli 2021 må du som erhvervsdrivende kun modtage kr. 19.999 i kontanter som betaling for dine varer/ydelser. Tidligere lød grænsen på kr. 49.999. Overskrides kontantforbuddet straffes det med bøde.  


Det er Hvidvaskningslovens § 5 der indeholder et forbud for erhvervsdrivende mod, at tage imod større kontante betalinger. Det betyder bl.a., at eksempelvis en bilforhandler, som sælger en bil for kr. 40.000, ikke lovligt kan modtage købesummen i kontanter. Forhandleren må istedet bede kunden betale digitalt eller overføre pengene med en bankoverførsel. Alternativ må forhandleren afstå fra at gennemføre handlen. 


Den erhvervsdrivende må med andre ord ikke modtage kontantbeløb på kr. 20.000 eller derover, ej heller selv om betalingen sker ved flere betalinger. 


Vil du høre mere om alternative betalingsmuligheder frem for kontant betaling, kontakt da vores erhvervsafdeling. Du finder kontaktoplysningerne her.