Sikker kommunikation - så er du sikker.

Vidste du, at e-mails er de it-kriminelles foretrukne værktøj?
 

Det er dejligt nemt at bede om eller sende oplysninger i en e-mail, men det er langt fra alt der skal deles eller ordnes via e-mail. Selvom du har en personlig e-mailkonto, kan kriminelle nemlig få adgang til alt post der sendes og modtages - og dermed også fortrolige oplysninger.

Derfor kan du nu skrive sikkert med din personlige rådgiver i Sparekassen via din net- og mobilbank aftale og SIKKER KOMMUNIKATION.

Sikker kommunikation er et værktøj, der gør det muligt for dig og din rådgiver at skrive sammen på en nem og sikker måde. Det ligner en almindelig e-mail, men Sikker kommunikation er ligesom din netbank sikret, så uvedkommende ikke kan "lytte med".
 

Du finder SIKKER KOMMUNIKATION i din net- og mobilbank under Aktiviteter og herefter vælger du Kommunikation.